Tidsskriftet Slagmark er Danmarks eneste tidsskrift for idéhistorie. Slagmark opstod i 1983 ved Aarhus Universitet, hvor tidsskriftet fagligt set stadig har hjemme, selvom det er uafhængigt af institutionelle interesser. I dag udgives tidsskriftet af Forlaget Slagmark, der løbende også udgiver monografier, antologier, kildesamlinger og oversættelser. Læs mere om forlagets udgivelser her. Selvom mange af Slagmarks tidskriftsnumre handler om vestlig idéhistorie, så er redaktion optaget af ideers, artefakters og menneskers grænseoverskridende egenskaber.
I temanummeret om Hannah Arendt fra 2003 kommer en række forfattere omkring Arendt’s begreber som og forståelse af natalitet, venskab, totalitarisme, privat vilje og samvittighed, offentlig handlen og magt for blot at nævne nogle – og så ikke mindst en Arendt bibliografi. Nummeret, der kan læses online, kan anbefales, hvis man vil have en overkommelig indgang til Arendt’s tænkning og en oversigt over hendes værker.
I sin præsentation af Arendt (Arendt – en livsbekræftende filosofi), skriver Schanz om Arendt’s optagethed af totalitære systemer, med udspring i koncentrationlejrenes umenneskelighed, og han citerer Arendt med:
“Hvad det radikalt onde nu virkelig er, ved jeg ikke, men det forekommer mig, at det på en eller anden måde har noget at gøre med følgende fænomen: overflødiggørelsen af mennesker som mennesker (ikke at man benytter dem som middel, hvilket jo lader deres menneskeværen uantastet og kun krænker deres værdighed som mennesker, men dét at man gør dem overflødige som mennesker). Dette sker, når man udelukker enhver unpredictability, der fra menneskets side svarer til spontaniteten.”
Kilder:
Redaktionelt, s. 7-11 https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/383/328