Filosofi som metode
Det menneskelige i centrum
Ai som et vilkår
Hvordan påvirker kunstig intelligens menneskeligheden i organisationer?
I arbejdet og på arbejdspladsen skaber Ai kvantificerbar værdi. Men hvad sker der med alt det, der har betydning for os som mennesker og hvor vi som mennesker, synes vi har betydning? Hvordan påvirker en Ai, der assisterer os i vores tankearbejde, vores evne til selv at tænke og tage beslutninger? Hvad sker med vores menneskelighed og menneskeligheden i organisationer? Det har jeg undersøgt gennem mit afgangsprojekt ved Københavns Universitet på mit studie til Master i teologi. Metoden var at bruge Hannah Arendts handlingsbegreb som prisme.
Hvordan påvirker en Ai min evne til at tænke og min tænkning (og din, og alle andres)?
En Ai giver den umiddelbare oplevelse af, at mit intellektuelle formåen øges, den styrker min intellektuelle kapacitet ved at den hurtigere end mine egne synapser kan levere et svar, har tappet ind i mængder af data fra alskens viden. Den ene forskel er, at jeg, som regel, kan huske, eller har en idé om, hvorfra min egen hjerne hentede informationen. Med en Ai ved jeg aldrig rigtig helt hvorfra eller hvordan. Uanset om jeg dobbelttjekker svar og resultater, står jeg stadig tilbage med den mystiske sorte boks; hvor ved den det fra, hvorfor prioriterer den netop den fortolkning eller den oplysning? Det gør mig ikke mere tryg, at næste gang jeg stiller samme opgave eller spørgsmål, kommer der et nyt svar.
Menneskelighed belyst gennem Arendts handlingsbegreb.
Hvem er / hvorfor Hannah Arendt?
Hannah Arendt (1906 - 1975) var en af de største tænkere i sin samtid og med hendes analyser og tanker om arbejdsliv, tænkning og betydningen af fællesskaber giver hun en forståelse, der rækker ind i vores digitale tid. Hendes tanker og analyser giver en forståelse for, hvad der kan være på til at ske med vores menneskelighed i denne tid, hvor Ai siges at kunne overtage vores tankearbejde.
Hendes personlige liv er et filmmanuskript værdigt: Som 14-årig læste hun Kant, Kierkegaard og græsk, siden indledte hun som helt ung et forhold til sin noget ældre lærer Martin Heidegger, måtte flygte fra nazismen, levede 17 år som statsløs i New York, indtil hun fik amerikansk statsborgerskab og professorat med forelæsninger og bøger om ondskab, totalitarisme og åndelighed.
Menneskets vilkår.
"Det handler begribeligvis om tækning, for et kendetegn ved vor tid er tankeløshed ... (og) det jeg har at tilbyde, er derfor ganske enkelt: Jeg prøver at tænke over, hvad det er, vi gør."
(Arendt, Menneskets vilkår (1958)
I sit værk "Menneskets Vilkår" fra 1958 fremstiller Arendt en historisk analyse af de vilkår, som mennesket lever og har levet under. Gennem et kritisk blik på den postmoderne verdens vilkår belyser hun, hvad mennesket risikerer at miste ved at overgive sin tænkning til andre. Et perspektiv, der med kunstig intelligens er blevet både højaktuelt og særdeles relevant.
Tænkerens ånd og hånd
Tanker, tekster, udgivelser
Filosoffer har igennem tiden og i hver deres liv og plads i historien tænkt længe og omhyggeligt over, hvad det vil sige at være menneske, at være levende - og ultimativt døende. Gennem deres værker kan man forsøge at forstå deres måde at se verden på. Det er en krævende proces og en umulig opgave at nå alle filosoffer, tænkere og værker igennem. En genvej er at gå gennem eksperter i en bestemt filosof eller filosofisk retning, som forklarer, redegør og opsummerer tanker. Der er også en kæmpe glæde ved at fordybe sig i en bestemt filosofs eller tænkers skrifter, som f.eks. Hannah Arendt.
Hannah Arendt eksperter
Søren Kierkegaard kendere
Det menneskeliges betydning
Ånd, sjæl og eksistens
Det menneskelige har i dag fået betydning for andres meninger og handlinger, i den forstand, at hvis en person synes interessant, så har de også taletid, og kan påvirke andres meninger og beslutninger. Betydningen ligger i, at de kan influere andre. Når man tager fat i filosofferne og tænkerne, er det først og fremmest, deres tanker og teorier, der tages frem. Ganske vist refererer man gerne til personen bag, men altid i relation til deres teser, f.eks. Aristoteles dydsetik, Sokrates stoicisme, Kierkegaards Angest, Kant's kategoriske imperativ, Heidegger's tidslighed, Sartre's eksistentialisme, Arendts ondskabens banalitet som eksempler på hyppigt citerede.
Dydsetik, pligtetik, fornuftsetik
Ondskabens banalitet
Hvad er tænkning?
Om at tænke og at tænke om
Gør os klogere eller dummere? Når en Ai hjælper med vores vidensarbejde, og når den leverer tekster og andet indhold, der før Ai ville kræve, at vi aktiverer hjernen, det som vi kalder for at tænke, og når den som en Georg Gearløs tænkehat spytter ideer og dispositioner ud, tænker den så for os? Når brugen af Ai kan måles med nedsat aktivitet i hjernen, hvad betyder det så for de kognitive evner og vores evne til at tænke over tid? Hvad vil det sige at tænke, hvad er omtanke og hvad er tænkning, og hvordan hænger det sammen med de kognitive evner og hvordan hænger de sammen med intelligensen?
Your Brain on Chat GPT
Om Tænkning af Martin Heidegger
Den kunstige intelligens værdi
Målinger, metoder og resultater
Dem der sælger ydelser med Ai, påpeger altid det kvantificerbare som det afgørende. 25% mere effektiv. 15% mindre tid. 40% flere opgaver. 20% færre arbejdstimer. Det hyppigst brugte adjektiv er "smart", for det handler om at slippe for alt det besværlige (f.eks. tage referat og sende det ud til mødedeltagere), det rutineprægede, de dumme fejl (stavefejl og grammatiske fejl). Komme hurtigere i mål, levere mere, nå mere og vinde. Ultimative drømme, forventninger og håb, om Ai, der "i fremtiden" hjælper med at finde årsagen til og kuren mod sygdomme, løse klimakrise og alle andre krise som den ene position. Den anden position er bekymringens og den ultimative frygt for at blive overflødig.
Mennesker uden Ai er stadig mennesker. Men hvad er Ai uden mennesker?