Evnen til at tænke selv er ikke medfødt lige så lidt som evnen til at gå, men opnås gennem bevidst, vedholdende og gentagen træning og mistes uden. Kunstig intelligens frister med sine hurtige svar og løsningsforslag, som opleves effektivt i nuet, men hvor konsekvensen er, at evnen til at tænke selv gradvis eroderer hos dem, der har evnen og aldrig manifesterer sig hos dem, der blev født for sent til at opnå den. Når kunstig intelligens tilvælges, bliver tænkning tilsvarende vigtig at udvise omsorg for.
Når formålet med TankeVirke er at udøve, opfordre til og inspirere ‘det tænkende jeg’, er det ikke for at moralisere eller uddanne. Det første har man præsterne til og det andet skolerne. Alle kan tænke , det er faktisk umuligt ikke at tænke, men ligesom “fuglene synger med hver deres næb” tænker mennesker med hver deres kapacitet. Modsat fuglesang kan tænkning forbedres. Alle kan tænke og alle bør tænke – selv og selvstændigt. Gid sociale medier indførte “det skal jeg lige tænke over ikon” som erstatning for det tankeløse og uansvarlige “like”. Det gør de næppe. Intentionen er jo, at du, jeg og alle andre skal tænke så lidt som muligt og lade sig rive med i nuets følelser.
Målsætningen var at få en form for struktur af mine tanker om, hvordan kunstig intelligens påvirker vores evne til at tænke, og hvordan det igen vil påvirke arbejdslivet, som jeg en dag i en ikke defineret fremtid kan genbesøge og måske genbruge til noget mere produktionsorienteret. Dertil kommer at jeg samler al mit materiale om tænkere og filosoffer og henvisninger til podcast, videoer og artikler, som jeg sidenhen kan plukke fra.
Teksterne skriver jeg for mig selv, til mig selv som en hjælp til mit tænkende jeg og for min fornøjelses skyld. For at skrive er at tænke og at tid til tænksomhed er faktisk fornøjeligt – og nogle gange langsommeligt og besværligt. Men jo mere man tænker, des nemmere bliver det og jo større erkendelse og indsigt opnår man. Der er faktisk ikke noget dårligt at sige om tænkning. Dertil bevarer tænkning et ungdommeligt sind. Alle kan læse med, men ingen behøver at gøre det (og få kommer nok til at gøre det).
Når mediet er et website dels fordi det holder mig skarp i WordPress, men mest fordi den direkte publicering til ‘offentligheden’ forpligter. På eget web-domæne er der ingen redaktionelle retningslinjer, akademiske krav eller andre formalia som er frigørende. Web-strukturen fremmer også overvejelser om kategorier og tags, menustruktur og kilder (links). De håndskrevne skriblerier er de løse tanker, skøre ideer og ‘brainstorms’. Noter på computeren er forberedelse til noget andet; et indlæg, en artikel eller en opgave, som andre en dag (måske) skal læse.)
Afslutningsvis:
Filosofi, det fag, hvor man praktiserer tænkning, er historisk et maskulint domæne. Det gælder vel for de fleste fag, men hvor nogle fag de sidste 50 år har opnået en kønsmæssig balance, er filosof stadig oftest repræsenteret af en mand. Det samme gør sig gældende for tech-branchen, på trods af at de herskende tech-virksomheder er etableret i vores årtusind. Vildt nok. Kombinerer man de to ting; Ai og filosofi er det også overvejende et maskulint domæne. Der er dog det lille aber dabei, at der hos de indflydelsesrige mandlige kritikere af Ais potentiale og risici er en opfordring til at dyrke de feminine værdier, og værne om humanisme, næstekærlighed og omsorg.