Mennesket kompetencer og adfærd ændres gennem brugen af kunstig intelligens. Identificer de menneskelige kompetencer og egenskaber, som ikke må gå tabt og som har betydning for det at være menneske, kollega og medarbejder. Og for organisationens menneskelighed.
Når kunstig intelligens rykker ind på arbejdspladsen, stiger krav og forventninger til den enkelte medarbejder. Når presset på det enkelte menneske øges påvirker det relationerne mellem kolleger. Det er empirisk påvist, at der sker noget med menneskeligheden. Samlet set peger disse mekanismer på, at kunstig intelligens kan påvirke både vores evne til at tænke og selve tænkningens indhold og som følge svækkes evnen og viljen til at vurdere, tage ansvar og beslutte. Vi ændrer adfærd og vores holdninger forstærkes gennem brugen af en AI, og hermed bliver vores valg styret af kræfter, der ligger uden for os selv. Fra at være en hjælp til at optimere arbejdet, har AI nu ændret måden at være i verden på.
Det kræver mod og ledelse at tale om de eksistentielle spørgsmål, der følger med implementering af kunstig intelligens i organisationer. Om menneskets behov for mening i arbejdet, oplevelse af identitet, berettigelse og værd samt hvordan man bedst kan forberede sig til at leve med den tiltagende usikkerhed om at blive overgået.
Anerkende behovet for at tale om de eksistentielle spørgsmål og skab et rum, hvor det kan lade sig gøre og hvor I igangsætter overvejelser, refleksioner og samtaler om de menneskelige konsekvenser, som rækker ud over nytteværdi og effektivitets-beregninger
- Hvad gør en organisation menneskelig?
- Hvor er the tipping point fra menneskelig til umenneskelig?
- Og kan man vende tilbage til og retablere menneskelighed i organisationen, når først man er blevet umenneskelig.
Menneskeligheden er organisationens hjerte. Menneskelighed giver organisationen en puls og uden bliver organisationen sjælløs. Men ligesom sjælen, der ikke kan stadfæstes eller bevises, er menneskelighed en vanskelig størrelse at måle. Der sker noget med mennesket og de menneskelige relationer, når man begynder at bruge Ai i organisationer. Men hvordan kan man måle graden af menneskelighed før, under og efter implementeringen af Ai-værktøjer? Hvad skal man måle på? Trivselsmålinger fortæller noget, sygefravær og fastholdelsesprocenter lægger lidt til. Giver det overhovedet mening at måle noget, der ligesom sjælen, der ikke kan måles men godt kan mærkes.
Ingen organisation, eller ledelsesrepræsentant i en organisation, vil nogensinde erkende, at organisationen er umenneskelig. Omvendt kan man godt forestille sig en medarbejder, der synes at nogle forhold nærmer sig det umenneskelige. Tænk f.eks. på de vilkår, som Amazons lagermedarbejdere der ikke har pauser til at drikke vand, når temperaturen nærmer sig 50 grader celcius. Det er straks vanskeligere at vurdere, om menneskeligheden er til stede i den grad, man ønsker. Hvilke parameter kan man stille op, der kan være med til at afgøre, om organisationen er menneskelig (nok), om den er på vej væk fra denne menneskelighed og endnu værre, om det umenneskelige er i sigte?
- Hvordan måler man menneskelighed?
- Hvordan kan man som ledelse være sikker på, at organisationen er menneskelig?
- Og er der overhovedet organisationens ansvar og målsætning?
Hvilken betydning har det for virksomhedens evne til at skabe resultater, for virksomhedens bæredygtighed og endelig for virksomhedens overlevelse, at medarbejderne oplever, at de arbejder i en menneskelig organisation? Det var det, jeg i mit afgangsprojekt til min master i teologi besluttede at dykke ned i med hjælp fra en af vor tids absolut stærkeste tænkere, Hannah Arendt. Arendt analyserer i Menneskets vilkår (The Human Condition) og med betegnelsen vita activa vores arbejdsliv.
Med kunstig intelligens dukker afgørende, men også vanskelige, spørgsmål op:
- Hvad er det ultimativt menneskelige, som vi vil sikre for at bevare vores menneskelighed og hvordan udfordres netop dette af den kunstige intelligens?
- Hvordan man kan etablere en ramme for samtaler om det menneskeligt eksistentielle og skabe refleksion over fremtidens arbejdsliv?
- Den eksistentielle dimension af omstillingerne på arbejdspladsen og erfaringer med egen usikkerhed, tab af værdi, arbejdslivets krav, og hastigheden det sker med.
- Hvad betyder den allestedsnærværende omtale og den stigende tilstedeværelse af Ai for vores forståelse af os selv som individer, som menneske og som værende levende.