Om

TankeVirke samler og strukturerer overvejelser og viden om, hvordan kunstig intelligens påvirker vores evne til at tænke, og måden vi tænker på gennem udvalgte forfattere, tænkere og filosoffer og med henvisninger til podcast, videoer og artikler. Sidens indhold er skabt ud fra en personlig motivation om at forstå, hvad brugen af kunstig intelligens gør ved os generelt og særligt, hvordan det kan påvirke os i vores arbejdsliv. Denne nysgerrighed er opstået fra, at ikke-tænken ser ud til at følge med brugen af kunstig intelligens. Blot få år efter lanceringen af Open Ais ChatAi er det dokumenteret, at brugen af Ai værktøjer reducerer evnen til at huske og tænke. De hurtige resultater frister især dem, der er under pres for at præstere og levere. Det synes smart på den korte bane, men hvad er de langsigtede konsekvenser? Hvilken betydning har det for hukommelsen, tålmodigheden og vedholdenheden?

Gennem uddannelse lærer man at tænke; Gennem vedholdne gentagelser og øvelser lagres faglig viden, med skriftlighed og argumentation og diskussion trænes evnen til at tænke selv, og ved at være i det svære, indtil det synes knap så svært opøves tålmodighed. Men er den traditionelle vej til viden og uddannelse den mest effektive? Hvorfor tilbringe 15 år af ens liv med skolegang og studier, når teknologien nu kan levere svarene og løsningerne på et splitsekund? De unge ser ud til at have besluttet sig. Så længe de bliver bedømt på deres resultater og leverancer, bruger de værktøjerne, der hjælper dem. Det viser EVAs undersøgelse (fra 2025, publiceret i februar 2026) ganske tydeligt.

Tankevirke berører teknologi med filosofien i centrum. Filosofiens kerneopgave er at tænke over og undersøge de svære  spørgsmål, som der ikke er et endeligt svar på. I filosofien søger man sandheden, i naturvidenskab finder man fakta. Fakta er ikke til diskussion, derimod kan man have en sandhed uden nødvendigvis at have fakta. Filosofi er historisk et fag, der rækker langt tilbage i tiden og derfor er mandsdomineret. Det er blevet en trend at tale om, hvad Platon, Sokrates og Aristoteles mente om dette og hint, at citere Kierkegaard og at inddrage Kants kategoriske imperativ i tekster om teknologi. De tre hjørnesten i den etiske tænkning; dyds-, fornufts-, og pligtetikken bruges tilsvarende i ledelseteorier. Alt sammen med god grund. Når jeg alligevel har valgt at tage afsæt i den kvindelige tænkning, skyldes det dels, at de perspektiver, der er overset i den mandsdominerende tænkning, dels at Arendt har nået at være i den moderne tid og kigget fremad ind i den teknologiske tidsalder og endelig, at feminine værdier og tænkning fremhæves af nulevende forfattere, der forholder sig til kunstig intelligens. Når jeg har valgt Hannah Arendt som primær kilde, skyldes det således, at hun både bringer nutidighed, diversitet og relevans med sig men også, at jeg personligt oplever 'resonans' med det, hun skriver. Arendt anså ikke sig selv som filosof, og måske dette er et udtryk for en typisk kvindelig tilbageholdenhed eller måske det har været en begavet måde fra hendes side om at undgå nyttesløse diskussioner om validiteten af hendes arbejde.

Tillægsspørgsmålet er, om kønnet gør en forskel i den måde man tænker på, og/eller man som kvinde bliver vurderet ud fra andre parametre. At kønnet gør en forskel i forhold til, hvad man vælger at tænke på og undersøge synes dog at være tilfældet; kvindelige filosoffer interesseret sig for og skriver om køn og kvinder i højere grad end mandlige. Det er dog en anden diskussion, end den jeg fører her. Jeg holder af Arendt's nøgterne analyser og jeg kan se mig selv i hendes forfatterskab, og det er mere end jeg kan sige om mange af de lærde mænd. Hvorom alting er; de spørgsmål jeg stiller ovenfor, er eksempler på spørgsmål jeg stiller mig selv, undersøger og forsøger at viderebringe efter bedste formåen.

EVAs undersøgelse: Elevers brug af Ai i gymnasiet