At kunstig intelligens påvirker vores evne til at tænke og vores opfattelse af vores egen evne til attænke og reflektere er efterhånden velunderbygget først og fremmest i den omfattende undersøgelse
Your Brain on ChatGPT, hvor der blev målt på hjerneaktiviteten hos studerende, der løste opgaver henholdsvis med en AI som hjælpeassistent (LLM users), med et digitalt opslagsværk (Search
Engine users) eller helt uden hjælpeværktøjer (Brain-only). Ikke bare var hjerneaktiviteten målbart nedsat hos dem der skrev en tekstbaseret opgave med hjælp fra en AI, de kunne heller ikke rigtig
huske, hvad opgaven gik ud på og følte ikke ejerskab over opgaven.
Brain-only participants exhibited the strongest, most distributed networks; Search Engine users showed moderate engagement; and LLM users displayed the
weakest connectivity. Cognitive activity scaled down in relation to external tool use. ... Self-reported ownership of essays was the lowest in the LLM group and
the highest in the Brain-only group. LLM users also struggled to accurately quote their own work.While LLMs offer immediate convenience, our findings highlight potential cognitive costs. Over four months, LLM users consistently underperformed at neural, linguistic, and behavioral levels (Kosmyna et al., 2025).
Kunstig intellligens svækker også evnen til at fokusere og reflektere viser undersøgelser af mere kvalitativ karakter (Kosmyna et al. 2025; Gerlich 2024). Oplevelsen og erfaringen før, under og
efter følger et genkendeligt mønster: Først benovelse over, hvad maskinen kan levere på ”ingen tid”: ”It felt like sorcery. A few days later, I submitted my paper without pain; an amazing 10-page
content generated within a minute” (Ayele, 2024). Derefter efterfulgt af en stigende bekymring over, hvad det kommer til at betyde for den enkeltes egne evner. De studerende erfarer og erkender,
at teknologien ganske vist hjælper dem med at være mere effektive på den korte bane, men at de med gentagen brug bliver mere tilbøjelige til at udskyde og udsætte (Ayele, 2024; Abbas & Khan,
2024; Gerlich, 2024; Kosmyna et al, 2025; Yarovenko et al., 2024).
Der er også den etiske dimension, hvor det for menneskets trivsel og udvikling ikke kun handler om at præstere og producere resultater, men også om at udvikle sig. Læringsprocessen og det at
evne at opnå noget på egen hånd (igennem egne tanker og overvejelser) og være sin egen autoritet har værdi i sig selv (O'Brien, 2025).
There is something particularly important about the pursuit of new knowledge (primarily through philosophical and scientific research) and the creation of beauty. I assume that these activities are among the most meaningful that humans perform, and that they create both objective value ... and they make life go better for the humans who engage in them, partly because the activities themselves are meaningful, partly because of the achievement of bringing about these objectively valuable outcomes (O'Brien, 2025).
Hvis man ikke kan klare sig uden, må man følge med den kontinuerte strøm af nye AI- værktøjer, man som medarbejder forventer at lære at bruge; om det så drejer sig om at prompte, at bygge en AI-agent eller at vibekode, bare for at nævne nogle eksempler. Hos nogle opleves afmagt og usikkerhed på, om man overhovedet kan følge med i dette tempo. Den deraf følgende udmattelse har fået sit eget navn; "technostress" (Bencsik & Juhasz, 2023).
Oplevelsen af at præstere takket være en AI glider gradvis over i tvivlen på ikke længere at kunne selv, hvilket skaber grobund for en afhængighed, hvor tænkningen mere eller mindre overlades til maskiner:
People begin to depend more and more on AI, they are outsourcing their thinking and reasoning making it more difficult to understand what they really think as they are allowing something else to tell them how they should think. " (Ayele, 2024).
Som jævnlig bruger af en Ai-hjælper opbygger man en akkumuleret "kognitiv gæld" som skaber en afhængighed og som følge heraf opstår en tvivl om egne evner og færdigheder.
... cognitive debt builds up when we habitually offload thinking to machines, potentially leaving us less capable in the long run. ... a process where over-reliance on AI tools leads to the atrophy of critical thinking, creativity, and independent problem-solving skills. ... a slow erosion of human intellectual autonomy and capability (Kosmyna et al, 2025).
Når fokus flyttes til at præstere, oplever mennesket at tabe til maskinen (Gladden et al., 2022; Danielsen, 2023), og det skaber en oplevelse af, at man som menneske blot er et tandhjul i det store
maskineri (Candiotto & Karasinski, 2022).