Alle kan deltage i filosofisk tænkning og alle har erfaring med, hvad det vil sige at være menneske. Gennem foredrag og undervisning sætter jeg rammen for samtaler om, hvad det vil sige at være menneske i en tid med kunstig intelligens.
Jeg trækker bl.a. på Hannah Arendt, fordi hun nåede at forholde sig kritisk til den postmoderne tid og dens teknologiske frembringelser. Den filosofiske verden (og den teknologiske for den sags skyld) er præget af mænd, hvorfor jeg mener, der er behov for at tilføje kvindelige formidlere, der formår både at favne analysens logik samt dertil tilføje det menneskelige perspektiv.
Jeg har gennem mit arbejdsliv formidlet faglige emner til forskellige målgrupper og har bl.a. udviklet kurser og træning for faglige organisationer og foredrag om digitale fodspor for gymnasier. Læs mere om baggrund her.
Menneskelighed møder kunstig intelligens
Hvordan påvirker kunstig intelligens os som mennesker med udgangspunkt i Hannah Arendt’s handlingsbegreb samt Hartmut Rosas resonansteori.
I mit arbejdsliv har jeg både erhvervet og formidlet digitale kompetencer, implementeret digitale værktøjer og heppet på den digitale transformation. Med implementering af Ai værktøjer på min arbejdsplads, besluttede jeg at trække på min erfaring som analogt menneske, fordi det er en erfaring og en kompetence, som en teknologi aldrig kan erhverve eller overtage. Det, vi som mennesker har og kan, og som vi ikke tænker over, er noget særligt, fordi det er der bare. Men idet vi ikke er bevidste om hvad det er, kan dette erodere.
- - hvordan påvirker brugen af kunstig intelligens mennesket i vores arbejdsliv
- - Hvordan kan filosofien hjælpe med at forstå og håndtere relationel kunstig intelligens
- - At være i livet og hvile i fred; Om kunstig intelligens som livsforlænger og væren efter døden
Arendt som filosofisk prisme til at forstå og forudsige kunstig intelligens konsekvenser
Det er mennesket, der er i centrum, hvor jeg inddrager mine observationer og erfaringer fra et arbejdsliv med at drive teknologisk transformation og den forandring den bærer med sig. I sit afgangsprojekt ved teologisk fakultet, KU (2026) “Kunstig intelligens og dens påvirkning af menneskelig i organisationer undersøgt gennem Arendt’s teori om handling og natalitet” belyser hun, hvordan Arendt’s tænkning kan bruges til at tage hånd om menneskeligheden i organisationer, der implementerer kunstig intelligens.
- - Betydningen af handling og de menneskelige relationer
- - Koblingen mellem innovation, kreativitet til natalitet i Arendts forståelse
- - Hvordan holder vi fast i vores menneskelighed gennem filosofisk tænkning
Hannah & Martin - 1925 - 1975
Her ser vi nærmere på, hvem Hannah Arendt var som menneske. Hvorfor hun etablerede og senere genoptog forholdet (først passioneret siden platonisk) til Martin Heidegger lærermesteren; den store filosofiske tænker, der dog kom for tæt på det nazistiske tankegods. Hannah Arendt, der var af jødisk herkomst, nåede at flygte fra nazismen og etablerede sig gennem 1950’erne i New York som skribent, forfatter og professor.
Gennem Hannah Arendt’s og Martin Heidegger's brevveksling “Breve 1925 - 1975” kommer man tættere på det personlige forhold mellem den purunge og benovede Hannah Arendt og den etablerede (privat såvel som professionelt) filosof og universitetsprofessor. Samtidig kan man gennem brevene følge, hvordan Hannah udvikler sig til Arendt, som menneske, samt moralsk og intellektuelt formående.
Noget kan man læse sig til, andet må man udlede (og gisne om) og det er det, vi kan gøre sammen, bl.a. gennem læsning af uddrag fra brevsamlingen.
Foredraget er baseret på Hannah Arendts og Martin Heideggers "Breve 1925 - 1975” samt Gritt Strassenberger's “Die Denkerin”.
Kontakt
Skriv til mig på mail: frydenborg@proton.me
