Gennem uddannelse lærer man at tænke. Gennem vedholdne gentagelser og øvelser lagres faglig viden, med skriftlighed, argumentation og diskussion trænes evnen til at tænke selv. Ved at være i det svære, indtil det synes knap så svært, opøves fokus, tålmodighed - og vedholdenhed.
Blot få år efter lanceringen af Open Ais ChatAi er det dokumenteret, at brugen af Ai værktøjer reducerer evnen til at huske og tænke. De hurtige resultater frister især dem, der er under pres for at præstere og levere. Det synes smart på den korte bane, men hvad er de langsigtede konsekvenser? Hvilken betydning har det for hukommelsen, tålmodigheden og vedholdenheden?
Tænkning, fokus, hukommelse
At kunstig intelligens påvirker vores evne til at tænke og vores opfattelse af vores egen evne til at tænke og reflektere er efterhånden velunderbygget først og fremmest i den omfattende undersøgelse Your Brain on ChatGPT, hvor der blev målt på hjerneaktiviteten hos studerende, der løste opgaver henholdsvis med en AI som hjælpeassistent (LLM users), med et digitalt opslagsværk (Search Engine users) eller helt uden hjælpeværktøjer (Brain-only).
Ikke bare var hjerneaktiviteten målbart nedsat hos dem der skrev en tekstbaseret opgave med hjælp fra en AI, de kunne heller ikke rigtig huske, hvad opgaven gik ud på og følte ikke ejerskab over opgaven.
Kunstig intellligens svækker også evnen til at fokusere og reflektere viser kvalitative undersøgelser (Kosmyna et al. 2025; Gerlich 2024). Oplevelsen og erfaringen før, under og efter følger et genkendeligt mønster: Først benovelse over, hvad maskinen kan levere på ”ingen tid”:
”It felt like sorcery. A few days later, I submitted my paper without pain; an amazing 10-page content generated within a minute” (Ayele, 2024).
Udsættelse, afvikling, technostress.
Derefter efterfulgt af en stigende bekymring over, hvad det kommer til at betyde for den enkeltes egne evner. De studerende erfarer og erkender, at teknologien ganske vist hjælper dem med at være mere effektive på den korte bane, men at de med gentagen brug bliver mere tilbøjelige til at udskyde og udsætte (Ayele, 2024; Abbas & Khan, 2024; Gerlich, 2024; Kosmyna et al, 2025; Yarovenko et al., 2024).
Der er også den etiske dimension, hvor det for menneskets trivsel og udvikling ikke kun handler om at præstere og producere resultater, men også om at udvikle sig. Læringsprocessen og det at evne at opnå noget på egen hånd (igennem egne tanker og overvejelser) og være sin egen autoritet har værdi i sig selv (O'Brien, 2025).
Hvis man ikke kan klare sig uden, må man følge med den kontinuerte strøm af nye AI- værktøjer, man som medarbejder forventer at lære at bruge; om det så drejer sig om at prompte, at bygge en AI-agent eller at vibekode, bare for at nævne nogle eksempler. Hos nogle opleves afmagt og usikkerhed på, om man overhovedet kan følge med i dette tempo. Den deraf følgende udmattelse har fået sit eget navn; "technostress" (Bencsik & Juhasz, 2023).
Afhængighed, kognitiv gæld, tab af mening.
Oplevelsen af at præstere takket være en AI glider gradvis over i tvivlen på ikke længere at kunne selv, hvilket skaber grobund for en afhængighed, hvor tænkningen mere eller mindre overlades til maskiner.
Som jævnlig bruger af en Ai-hjælper opbygger man en akkumuleret "kognitiv gæld” som skaber en afhængighed og som følge heraf opstår en tvivl om egne evner og færdigheder. Når fokus flyttes til at præstere, oplever mennesket at tabe til maskinen (Gladden et al., 2022; Danielsen, 2023), og det skaber en oplevelse af, at man som menneske blot er et tandhjul i det store maskineri (Candiotto & Karasinski, 2022).
Er den traditionelle vej til viden og uddannelse stadig den mest effektive? Hvorfor tilbringe 15 år af ens liv med skolegang og studier, når teknologien nu kan levere svarene og løsningerne på et splitsekund?
Fra Politiken 7. september 2026: - ChatGPT til eksamen
Den første generation af gymnasieelever, der har kunnet bruge Ai i løbet af deres gymnasietid har netop været til eksamen. Det gik mindre godt. En censor oplevede, at eleverne simpelthen er blevet dårligere til at skrive.
Vi taler ikke om enkelte kommafejl og et glemt nutids-r, men nærmere hele sætninger, der sejler, og hvor syntaksen falder sammen. Jeg fornemmede en manglende sproglig og kognitiv træning.
På 11 skoler, der var udtaget til en stikprøve, lå elevernes gennemsnit i år på 6,1 mod tidligere års 6,5-6,8.
Talerør for en algoritme
I en undersøgelse fra en tysk bank, hvor kunstig intelligens havde overtaget opgaven med at godkende lån, udtalte de interviewede medarbejdere, at arbejdet på den ene side var blevet nemmere, men at de på den anden side var blevet reduceret til et talerør for en algoritme, hvis afgørelser, de ikke kunne gennemskue. Det førte til tab af empati, dårligere kunderelationer og større ligegyldighed med eget arbejde...
Om algoritmers beslutninger og konsekvensen for empati og engagement
Brain-only vs. LLM (Ai) users
Brain-only participants exhibited the strongest, most distributed networks; Search Engine users showed moderate engagement; and LLM users displayed the weakest connectivity. Cognitive activity scaled down in relation to external tool use. ...
Self-reported ownership of essays was the lowest in the LLM group and the highest in the Brain-only group. LLM users also struggled to accurately quote their own work.
While LLMs offer immediate convenience, our findings highlight potential cognitive costs. Over four months, LLM users consistently underperformed at neural, linguistic, and behavioral levels (Kosmyna et al., 2025, Your Brain on ChatGPT).
Cognitive debt, dependency and overreliance on AI
People begin to depend more and more on AI, they are outsourcing their thinking and reasoning making it more difficult to understand what they really think as they are allowing something else to tell them how they should think (Ayele, 2024).
... cognitive debt builds up when we habitually offload thinking to machines, potentially leaving us less capable in the long run. ...
a process where overreliance on AI tools leads to the atrophy of critical thinking, creativity, and independent problem-solving skills. ...
a slow erosion of human intellectual autonomy and capability (Kosmyna et al, 2025).
Når hjernen ligger i lommen går vi rundt med hovedet under armen
The importance of personal achievements
There is something particularly important about the pursuit of new knowledge (primarily through philosophical and scientific research) and the creation of beauty. I assume that these activities are among the most meaningful that humans perform, and that they create both objective value ... and they make life go better for the humans who engage in them, partly because the activities themselves are meaningful, partly because of the achievement of bringing about these objectively valuable outcomes (O'Brien, 2025).