Med kunstig intelligens følger eksistentielle spørgsmål:

Hvad sker der med os som mennesker, med vores arbejdsliv og menneskeligheden i organisationer?

Den kunstige intelligens værdi

Effektivisering, målinger og resultater

Ai skaber kvantificerbar værdi i jobbet. Medarbejderen leverer mere på mindre tid og organisationens samlede formåen øges. 25% mere effektiv. 15% mindre tid. 40% flere opgaver løst. 20% færre arbejdstimer. Tal man kan finde på konsulenthusenes hjemmesider sammen med taglines som “You can with Ai”. 

Det er logisk og funktionelt smart, når et Ai-værktøj sætter os fri for alt det besværlige (f.eks. tage referat og sende det ud til mødedeltagere), det rutineprægede (sende afslag til jobsøgere, udsende nyhedsbreve), det logisk fejlagtige (stavning og grammatik). 

Der er dog et aber dabei;  Skoleelever mister evnen til at kunne selv. Brug af kunstig intelligens påvirker kognitive evner, sproget forfladiges og meningsdannelse ensrettes. At følge beslutninger, der er taget af algoritmer sænker empati og engagement, 

Med Ai får man noget, og giver noget igen. Det er derfor klogt at kende - og erkende - effekten af den Ai, der assisterer os i det “besværlige" tankearbejde og med at tage beslutninger, så leverandørernes tag-line ikke bliver et "Ai can without you”.

Det menneskeliges betydning

Tænkning, eksistens og menneskelighed

En organisations sammenhængskraft er båret af relationer mellem mennesker.  Alt det, som har betydning for os som mennesker og hvor vi som mennesker synes, vi har betydning, gør en organisation menneskelig. 

Men modsat effektivisering, kan sammenhængskraft og værdien (betydningen) af disse relationer ikke måles.

Idet kunstig intelligens forstærker det målbare og formindsker det “umålelige” opstår en udfordring, der er udtrykt ganske præcist i følgende citat fra Maskiner der tænker af Inga Strümke: 

At sige, at man skal bruge maskiner til at gøre mennesker mere effektive, til at aflaste os og samtidig hente det bedste frem i os, ... kræver store mængder tilpasning, oplæring og ikke mindst vilje til at tage hånd om de ansatte”

Det er derfor at udvise omhu at identificere, hvor i organisationen mennesker og menneskelighed har (afgørende) betydning.

Mennesket og det menneskeliges betydning

Velkommen til mit tankeunivers om mennesker og teknologi 

Filosofi som metode og teologisk tænkning til inspiration

Arendt som min kilde til indsigt og handling

Arendt beskriver i sine analyser af arbejdsliv, tænkning og fællesskaber nogle genkendelige mekanismer. Hendes analyser minder os om, hvad der kan være på vej til at ske med vores menneskelighed i denne tid, hvor kunstig intelligens tilbyder at overtage vores tankearbejde.

Arendt forfægtede menneskets ret til frihed med en opfordring til os alle om at passe på den gennem villigheden og viljen til at tænke sig om og udfolde tænkningen sammen med andre og som rækker ind i vor tid og de eksistentielle udfordringer, vi står overfor.

Når Ai overtager tænkning, mister vi som mennesker evnen til at tænke os om, og havner i hvert vores ekkokamre, hvor vi kun hører stemmer som vores egne, og derfor netop ikke tænker sammen med andre.

Arendts teorier om handling, pluralitet og natalitet er et kompas for organisationer, der værner om det menneskeligt uerstattelige, fordi innovation skabes af mennesker, ikke af maskiner.

Om tankevirke.dk

I krydsfeltet mellem humaniora, naturvidenskab og teknologi og baseret på:

  • * 29 år med it og digitalisering som min levevej
  • * Kandidatgrad i plantebiologi og økologi
  • * Master i teologi (om menneskelighed og kunstig intelligens)