Hvem snyder gymnasieeleverne egentlig, når de bruger Ai? Karaktersystemet? Kammeraten? Sig selv? Eller er Ai i færd med at snyde os allesammen?

Er der tale om intentionel og amoralsk snyd eller er om rettidig tilpasning til en fremtid med Ai? Om skoleelevers brug af kunstig intelligens og hvem der vilskal/kan tage ansvaret for, at vi som samfund ikke overdraget (endnu) en generation til kyniske teknologi-leverandører?

Uddannelse skal få hjernen til at vokse ikke til at skrumpe. Når gymnasieelever bruger Ai til f.eks. at brainstorme eller skrive deres opgave, så snyder de mest af alt sig selv, fordi de snyder deres hjerner. De snyder også systemet og de kammerater, der ikke bruger samme metode. Men set med gymnasieelevens fremtid for øje, så er det en form snyd, der kan betale sig, da en studentereksamens karakter påvirker valgfriheden til uddannelser efterfølgende. Som samtidig kan forsvares med, at de selv tager hånd om deres fremtid ved at lære de kompetencer og værktøjer, som virksomhederne efterspørger.

Blot få år efter lanceringen af Open Ais ChatAi er det dokumenteret, at brugen af Ai værktøjer reducerer evnen til at huske og tænke. De hurtige resultater frister især dem, der er under pres for at præstere og levere. Det synes smart på den korte bane, men hvad er de langsigtede konsekvenser? Hvilken betydning har det for hukommelsen, tålmodigheden og vedholdenheden?

Gennem uddannelse lærer man at tænke; Gennem vedholdne gentagelser og øvelser lagres faglig viden, med skriftlighed og argumentation og diskussion trænes evnen til at tænke selv, og ved at være i det svære, indtil det synes knap så svært, opøves tålmodighed. Men er den traditionelle vej til viden og uddannelse den mest effektive?

Hvorfor tilbringe 15 år af ens liv med skolegang og studier, når teknologien nu kan levere svarene og løsningerne på et splitsekund?

De unge ser ud til at have besluttet sig. Så længe de bliver bedømt på deres resultater og leverancer, bruger de værktøjerne, der hjælper dem. Det viser EVAs undersøgelse (fra 2025, publiceret i februar 2026) ganske tydeligt.

Ai er en fast makker: Omkring ni ud af ti gymnasieelever angiver, at de bruger AI-værktøjer ifm. skolearbejde.

Snyd* er udbredt: To tredjedele af gymnasieeleverne angiver, at de har snydt med brug af AI mindst én gang, når de har lavet afleveringer i gymnasiet, mens omkring ni ud af ti angiver, at det samme har været tilfældet, når de har lavet gruppearbejde i undervisningen.

Andres brug af AI ’smitter’: Knap halvdelen af gymnasieeleverne er i nogen til meget høj grad bekymrede for, at det bliver sværere for dem at få gode karakterer pga. deres klassekammeraters måde at bruge AI på ifm. skolearbejde.

Brug af AI kan resultere i dovenskab: Fire ud af ti gymnasieelever, der bruger AI til skolearbejde, oplever, at deres brug af teknologien i nogen til meget høj grad gør dem dovne.

Jeg vil ikke pege ikke fingre af nogen eller nogle men i stedet se på påvirkningen af de unge og deres hjerner og de vilkår, begge dele er udsat for. Teknologi-leverandørerne har udvist ekstraordinær snilde og kynisme for at gøre mobilen til de helt unges mest uundværlige følgesvend. Sociale mediers algoritmer stjal de unges tid. Den nye teknologi, kunstig intelligens, må ikke også stjæler de unges evne til at tænke, for det er det, den gør gradvis.

• Hvordan kan man ruste eleverne til en fremtid med dilemmaer som dette, og hvad der er rigtigt og hvad der er forkert?
• Hvordan kan vi lære de unge at passe på sig selv?
• Hvordan kan man lære dem at tænke. Uden en Ai-assistent?