En vedvarende brug af AI-agenter er med til at basere beslutninger på et mere snævert grundlag (Doshi & Hauser, 2024; Paglieri, 2024) og testpersoners individuelle valg bliver indsnævret både i forhold til interpersonelle præferencer og adfærd samt i forhold til intrapersonel diversitet (Matz et al., 2025).
Algoritmer er designet til at behage og levere det, der matcher brugerens præferencer. Sprogmodeller tapper ind i indhold, der er produceret af eller med en AI. (1) Begge dele gør, at kunstig intelligens fremmer algoritmiske ekkokamre. Undervisere bekræfter, hvordan brug af en AI ensrettede studerendes struktur og sprog i tekstbaserede opgaver gennem en gradvis nedbrydning af det originale og unikke over mod det repetitive og selvforstærkende. De studerende, der løste opgaver med AI var desuden mere optagede af, hvordan de løste opgaver end hvorfor, og de havde ikke nogen fornemmelse af ejerskab over det, de havde skrevet og afleveret, når de havde lænet sig op ad en AI (Kosmyna et al, 2025).

Ai citerer Ai genereret tekst
Et estimat fra 2025 vurderer, at mellem 30-40% af al tekst på internettet stammer fra AI-skabte kilder (https://arxiv.org/abs/2504.08755? m.fl.) og at AI især dominerer nyt indhold (https://mynewitguys.com/what-percentage-of-online-content-is-AI-generated-in-2025/)
Andre undersøgelser viser eksempler på, hvordan sprog forandres gennem bl.a. ChatGPTs præferencer for særlige ord og udtryk. Blot en lille forøgelse i gentagelsen af særlige adjektiver smitter af på publikationer, både de menneskeskabte og de AI-genererede.
Når ChatGPT systematisk foretrækker et bestemt ordvalg påvirker det også efterfølgende den menneskelige kommunikation, hvilket peger på, at kunstig intelligens og de bagvedliggende sprogmodeller ikke længere blot afspejler menneskelig sprogbrug, men aktivt former den. Dette fører til en risiko for kulturel og sproglig homogenisering, idet udbredelsen af AI-foretrukne sprogmønstre kan udhule sproglig diversitet og skabe selvforstærkende feedback loops, hvor fremtidige AI-modeller trænes på stadigt mere AI-præget tekst.
Der er indikationer på, at algoritmer også påvirker personers valg, med en gradvis bevægelse fra variation til repetition Bevægelsen fra variation til gentagelse ændrer også betingelserne for, hvordan forskellighed (variationer i sprog og valg) kan komme til udtryk, og danner en norm for en upersonlig og tilnærmelsesvis mekanisk kommunikation og beslutningsproces. Systemerne reducerer "menneskelig autonomi på kort sigt ved at fremkalde ufrivillige vaner eller spontane handlinger, men potentielt også på lang sigt ved at forme vores præferencer og adfærdsmønstre på en måde, vi ikke selv ville have valgt". Når autonomi og pluralitetens mange perspektiver forsvinder og giver plads til ensretning og ekkokamre, bevæger vi os gradvist fra det autonome menneske, med egen vilje til at beslutte og frihed til at handle, over mod det regulerede menneske.
Hver især kan vi godt opleve at vi som gennemsnit bliver mere kreative og produktive, men det ser ud til, at det ekstraordinære går tabt i selskab med kunstig intelligens for de særligt kreative og iderige. Tilsvarende bliver den fælles innovationskraft ikke større gennem brug af AI, måske endda tværtimod.
Referencer:
Artikler: Doshi & Hauser, 2024; Matz et al., 2024; Kosmyna et al., 2025; Yakura et al., 2025;
Taken together, our findings highlight an important risk of outsourcing identityrelevant choices to AI agents: the gradual flattening of what makes individuals unique and dynamic. They also emphasize an important trade-off between generic and personalized agents when it comes to the loss of interpersonal distinctiveness versus intrapersonal diversity. ... AI threatens to flatten the human experience by collapsing the multidimensionality of individual, and by extension, collective identity (Matz et al., 2024).