Hannah Arendt har fået en fornyet stemme, relevans og autoritet i vores tid med hendes analyser om tænkning, arbejde, menneskelighed og menneskets påvirkelighed. Det er oplagt at bruge Hannah Arendt's teorier som inspiration, når man vil forstå menneskets vilkår i vores samtid.
Frihed opnås, når vi tænker os om - sammen.
Hannah Arendt havde sine meningers mod, næsten som om hun trivedes med at være en "paria", som hun kaldte sig selv som en fremfører af til tider upopulære budskaber. Dette passer godt ind i vores tid, hvor der i en organisatorisk kontekst skal mod til at tro mere på menneskets potentiale end på den teknologi, som for tiden sættes på en piedestal, fordi den "kan alt og meget bedre".
Når jeg vælger at fortolke Arendt's begreber ind i en organisatorisk kontekst, skyldes det, at hun beskriver nogle mekanismer, som er genkendelige i de konkrete problemstillinger, som kunstig intelligens bringer med sig: Det menneskelige aspekt og hvad man risikere at tabe.
Arendt forfægtede menneskets ret til frihed med en opfordring til at passe på den gennem villighed og vilje til at tænke sig om og at udfolde tænkningen sammen med andre.
Når Ai overtager tænkning, mister vi som mennesker evnen til at tænke os om, og havner i hvert vores ekkokamre, hvor vi kun hører stemmer som vores egne, og derfor netop ikke tænker sammen med andre.
Arendt er relevant gennem begreberne handling og natalitet.
Det ansvar man som person kan vælge at tage på sig, handler om tænkning, den indre dialog der ligger i omtanken. Det indebærer også aktiv deltagelse i den menneskelige aktivitet, som hun benævner “handling”. Handling er en forudsætning for relationer og det at leve som menneske.
Hun introducerer også begrebet “natalitet" som en menneskelig begivenhed. Vi er alle fødte, vi har alle en begyndelse, vi har alle været med til at bringe noget nyt ind i verden. Natalitet er det menneskelige udgangspunkt for nye begyndelser. Disse to begreber “Handling” og “Natalitet” mener jeg, kan bruges i den nærværende samtale om kunstig intelligens og dens påvirkning af os som mennesker.
Koblingen fra nye begyndelser og menneskelige relationer til innovation
Min tese er, at man Arendt som teoretisk prisme kan etablere en forståelsesramme, som kan hjælpe en organisation til at afveje de mulighedsrum, som følger af kunstig intelligens.
I den demokratiske samtale, som Arendt beskæftiger sig med, risikerer man, uden handling, at miste menneskets frihed. I den organisatoriske sammenhæng risikerer man at gå glip at menneskets betydning.
Disse to er ikke identiske, men de har en parallellitet. Fra de nye begyndelser, der opstår i menneskelige relationer udspringer den innovation, der opstår i organisationer.
Hverken som individ eller som organisation har man et valg i forhold til at effektivisere gennem kunstig intelligens, men man har et valg i forhold til, hvordan man vil forholde sig til menneskets betydning og menneskeligheden i organisationen.
Hvad er handling og hvorfor har det betydning, også i dag?
