Menneskets vilkår er oversat fra The Human Condition (1958). I bogen gennemgår Arendt de betingelser mennesket lever under og “hvad det er vi gør”. Hendes historiske analyse, der strækker sig fra den græske filosofi og livsstil frem til ‘den moderne tid’, tager udgangspunkt i menneskets tre grundvilkår (livet, verden og pluraliteten). De betragtninger og analyser, som Arendt fremfører i Menneskets vilkår i forhold til handling og handlingens relation til menneskelighed, er mit metodeværktøj til min analyse af konsekvenserne og mulighederne ved kunstig intelligens i arbejdet og på arbejdspladsen.
Forudsætningen for at begribe betydningen af handling, starter med at forstå Arendt’s struktur for det (ydre) aktive liv, vita activa. Arendt skrev The Human Condition i 1958. I de sidste år af hendes liv begyndte hun at samle sine noter bl.a. fra hendes forelæsninger, hvor hun beskæftiger sig med tænkning og kontemplation. Alt det som tilhører det indre, men stadige aktive, liv, vita contemplativa. Efter hendes død blev disse samlet i værket Life of the Mind (på dansk: Åndens liv). Det er disse to liv, vita activa og vita contemplativa, der tilsammen for Arendt udgør et menneskeliv.
I Mennesket vilkår beskæftiger Arendt sig med “de aktiviteter, som både traditionelt og ifølge vores egen opfattelse ligger inden for alle menneskers erfaringshorisont” og hun diskuterer “begreberne arbejde, fremstilling og handling (og) behandler de forskellige varianter af hierarkiet af de tre aktiviteter” (Arendt 2023, 36). Hendes tredeling af arbejdet relaterer sig til menneskets grundlæggende vilkår for at være i live, for at give videre til de næste generationer og for at have et livsformål. Uden disse kan vi ikke være til eller være som mennesker.
Historisk var arbejde nederst i hierarkiet, for frihed var idealet og det at være fri betød “at man ikke var underkastet livets nødvendighed” (Ibid., 61) og i stedet kunne bruge sin tid på det egentligt værdifulde, nemlig at tænke de store tanker om livet, gerne i selskab med ligesindede.
Arendt indleder i bogens prolog med en tvetydig kritik af de moderne vilkår og den teknologiske udvikling ved på den ene side at kalde automatisering for en “uheldsvanger tildragelse” og samtidig et middel til at befri os fra “nødvendighedens åg”:
Mere nærliggende og måske lige så afgørende er en anden uheldsvanger tildragelse af nyere dato. Det drejer sig om den automatisering, der … vil … befri menneskeheden fra dens ældste og mest naturlig byrde, nemlig arbejdets byrde og nødvendighedens åg. … Vi står over for udsigten til et arbejdssamfund uden arbejde og dermed uden den sidste form for aktivitet, vi har tilbage. Værre kan det næppe gå (p. 35, Menneskets vilkår, Arendt, 2022).
Arendts kritik peger på, at vi i moderne tid har mistet forståelsen for arbejdets tredeling og handlingens betydning, idet vi har blandet de tre aktiviteter sammen til det ene formål at tjene til dagen og vejen, “Uanset, hvad vi bestiller, forventes vi at gøre det for “at skabe os et levebrød” (to make a living) (Arendt 2023, 143). Når automatiseringer potentielt kan tage dette ene formål fra os, og det er jo en af de trusler, der kommer med kunstig intelligens, står vi ifølge Arendt overfor at miste det sidste, som vi som mennesker har tilbage, der kan give os mening og hvor vi har betydning, uden at vi har noget andet at sætte i stedet.
Denne kritik af de moderne vilkår og den teknologiske udvikling samt tvetydigheden i på den ene side at kalde automatisering for en “uheldsvanger tildragelse” og et middel til at befri os fra “nødvendighedens åg” afspejles i denne opgave.
Fra prologen, som kan læses både som et oplæg til, men også som en foreløbig konklusion til bogens efterfølgende kapitler, introducerer Arendt i første kapitel de begreber hun forbinder med menneskets aktive liv. I kapitel to behandler hun de sfærer, hvor mennesket opholder sig; den offentlige og den private. Bogens centrale del, kapitel 3, 4 og 5 behandler, “hvad det er vi gør” i vores aktive liv, med en grundig uddybning af hver af de tre aktiviteter; arbejde, fremstilling og handling. Det sjette og sidste kapitel behandler ‘den nyere tid’ og konsekvenserne af den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling, og hvordan disse videnskabelige fremskridt har ændret vores måde at betragte arbejde på.